Blog

Dit psykologiske inspirationshjørne

Psykolog Natasha Todorovic Juhl

Her på siden vil du finde psykologfaglige tekster, om nogle af de emner jeg beskæftiger mig med som psykolog.

Du kan finde inspiration til, hvad man egentligt kan tale med en psykolog om, læse mere om menneskers tilknytningsstile, og finde forskellige tests, tips og tricks, inde i de enkelte blogindlæg.

Der arbejdes kontinuerligt på at tilføje nyt og opdateret indhold, så besøg endelig siden regelmæssigt for at få de seneste opdateringer og artikler. Du kan altid finde de seneste opdateringer i footeren under knappen 'Blog'.

Hvad kan man tale med en psykolog om?

De 4 forskellige tilknytningsstile

hvordan vi danner en tilknytningsstil,
og hvordan vores tilknytningsstil påvirker vores relationer i voksenlivet…

tilknytning psykolog

Den trygge tilknytningsstil

Hvis du er opvokset i et hjem hvor du oftest har oplevet dine behov mødt på en sund måde, har du en generel antagelse om, at andre mennesker vil dig det godt, og at du kan få dine behov mødt i dine relationer.

Mennesker med en tryg tilknytningsstil har gennem livet oplevet trygge tilknytningsrelationer, hvilket betyder at de i overvejende grad har oplevet deres relationer til andre mennesker som værende konstruktive og støttende. Dette startede allerede i barndommen, hvor deres forældre på en passende måde ydede dem omsorg, trøst og støtte.

tilknytning psykolog

Den ambivalente/ængstelige tilknytningsstil

Opstår, hvis du er opvokset i et hjem hvor du nogle gange har fået dine behov mødt, og andre gange ikke. Du ved således ikke helt, om andre mennesker vil dig det godt.

Individer med ambivalent tilknytningsstil har gennem deres livserfaringer lært, at der godt kan være hjælp at hente hos andre, men at denne hjælp ikke altid er til at regne med.

Disse individer vil, modsat individer med undgående tilknytningsstil, ikke benægte deres sårbarhed, angst eller oprevethed, de vil tværtimod forstærke hvordan den kommer til udtryk, i et forsøg på at sikre sig hjælp og støtte fra andre.

tilknytning psykolog

Den undgående tilknytningsstil

Hvis du er opvokset i et hjem, hvor du som barn for det meste oplevede at du ikke kunne få dine emotionelle behov mødt uanset hvad du prøvede, er der en god sandsynlighed for, at du har udviklet en undgående tilknytningsstil…

Individer med en undgående tilknytningsstil har, på baggrund af tidligere erfaringer med tilknytningsrelationer, en forventning om at blive afvist når de udtrykker sårbarhed og et behov for hjælp. Denne forventning øges i takt med hvor utrygge de føler sig, og en højere grad af utryghed, vil føre til en øget tilbøjelighed til at trække sig fra kontakt til andre, samtidigt med at deres angst eller oprevethed vil blive benægtet.

tilknytning psykolog

Den desorganiserede tilknytningsstil

At vokse op i et hjem med psykisk, fysisk eller seksuel vold og overgreb, kan føre til at man føler sig fanget mellem uudholdelige, psykologiske modsætninger, hvilket kan lede til en desorganiseret tilknytningsstil.

Hvor individer med undgående og ambivalente tilknytningsstile, har hver deres udfordringer med at forholde sig konstruktivt i situationer hvor deres tilknytningssystemer er aktiveret, har de trods alt en organiseret strategi, som er konsistent. Dette gør sig ikke gældende for individer med en desorganiseret tilknytningsstil.

tilknytning psykolog