"Diagnoser eller ej:
Hvorfor terapi handler om dig,
og ikke om din diagnose"
Når vi taler om psykisk lidelse, er det let at tænke, at det er væsentligt at identificere, hvad det præcist er "“vi fejler"“. Med andre ord; at finde den specifikke diagnose for sin lidelse. At navngive den tilstand man oplever som smertefuld eller hindrende for sin livsudfoldelse, sætte den i en boks, og derefter behandle den.
Min erfaring som psykolog viser mig dog, at selve diagnosen ofte spiller en mindre rolle, end mange tror. For stort set uanset hvilken boks man ville kunne placere din lidelse i, gennemgår alle mennesker nogle af de samme virksomme hovedprincipper i psykoterapi.
For terapi handler nemlig om dig – om din personlige rejse mod selvforståelse, accept og at finde strategier til at navigere i livet. Diagnoser kan tilbyde et sprog og en forståelsesramme, men arbejdet mod større selvforståelse, selvaccept og evnen til at navigere i verden som den man er, er de terapeutiske grundprincipper, der i virkeligheden gør en forskel.
Selvforståelse: Første skridt mod forandring
Psykoterapi kan bruges til at undersøge, hvordan vi er blevet dem, vi er. Den hjælper med at identificere mønstre i vores reaktioner, tanker og adfærd, der er opstået gennem livet. Gennem denne proces kan vi begynde at forstå, hvorfor vi reagerer på bestemte måder i specifikke situationer.
Psykoterapi kan give indsigt i, hvilke påvirkninger – både fra opvækst, samfund og personlige oplevelser – der har formet vores adfærd og tankegang.
Det er denne øgede selvforståelse, der ofte er første skridt mod personlig forandring og velbefindende.
Selv hvis en diagnose er på bordet, er det netop denne dybere forståelse af sig selv, der er vigtig. En diagnose kan måske pege på bestemte symptomer eller mønstre, men terapien handler om den unikke oplevelse, hver enkelt person har. Det er igennem arbejdet med at forstå disse mønstre, at vi begynder at se klarere og kan tage de første skridt mod forandring.
Selvaccept: At acceptere sig selv uden skyld og skam
Når vi først opnår en vis grad af selvforståelse, er næste trin ofte; at acceptere os selv, præcis som vi er. Dette kan være en af de sværeste, men også en af de mest transformative aspekter af psykoterapi. Og det er netop denne oplevelse mange mennesker får, når de får en diagnose.
“Jeg er som jeg er, og jeg kan ikke gøre for det, fordi jeg har ADHD.“
Det er ikke diagnosen der gør forskellen, det er selvaccepten.
Selvaccept handler om at slippe skyld og skam og i stedet anerkende vores menneskelighed. Det kan være svært at acceptere, at vi ikke altid passer ind i de idealer eller forventninger, enten vi eller omverden har sat op for os, men i terapi arbejder man på at komme til en forståelse af, at det er okay at være præcis, som man er.
En diagnose kan give en forklaring eller en lettelse – en ramme, der gør det lettere at forstå, hvorfor vi føler eller handler, som vi gør. Men det er accepten af os selv, uanset diagnosen, der virkelig skaber en dyb indre forandring. Selvaccepten er det, der skaber healingen.
At navigere i verden med denne nye viden
Når vi har opnået en forståelse af os selv og lært at acceptere den, vi er, bliver næste skridt at finde måder at navigere i verden på. Dette kan handle om at udvikle strategier til at håndtere livets krav, til at sætte grænser, eller til at skabe mere balance mellem ydre forventninger og vores egne behov. Terapi kan bruges som et rum til at udforske, hvordan vi kan leve mere autentisk – på en måde, der føles rigtigt for os.
Det er her, hvor diagnoser – selvom de kan være hjælpsomme – bliver mindre vigtige. Hvad der virkelig betyder noget, er, hvordan vi lærer at navigere i vores liv med den viden, vi har fået om os selv. Terapi handler i sidste ende om at styrke vores evne til at tage valg, der støtter op om dem vi hver især inderst inde er.